dag og nat

Nat og dag: Når jorden har roteret en hel omgang rundt om sin egen akse er der gået et døgn (24 timer). Så den side der vender ind mod solen er der selvfølgelig dag mens der på den side som vender væk fra solen er der nat.

Måned: Det er et tidsrum. Den tid det tager for månen at bevæge sig rundt om jorden en gang kaldes et astronomisk måned. (måned) er hver af de 12 navngivne perioder som året er inddelt i, og som hver især varer  ca. 28 (29), 30 eller 31 dage.

Månefaser: Månen har 4 faser der bliver definieres udfra dens placering i forhold til jorden og solen.
Nymåne: Hvor den ligger i mellem jorden og solen, og dens mørkeside står vinkelret på jorden.
Tiltagende: hvor månen gradvis bevæger sig om bag jorden, og derved bliver mere synlig
Fuldmåne: Hvor jorden ligger mellem månen og solen, hvor månens lyseside står vinkelret på jorden.
Aftagende: hvor månen gradvis bevæger sig om foran jorden, og derved bliver mindre synlig.

Årstider- Det er en af de største inddelinger af året. Man deler året ind i 4 årstider: forår, sommer, efterår og vinter. Årstiderne skyldes Jordens omdrejningsakse som hælder med 66,55 grader. På den sydlige halvkugle er sommer, vinter, forår og efterår byttet om, f.eks. i Australien har de sommer når vi har vinter, og vinter når vi har sommer.  Årstiderne er ikke lige lange på grund af jordbanens ellipseform. På den nordlige halvkugle er sommer en uge længere end vinteren.

Et år- Det er det tidsrum som Jorden bruger til et omløb omkring solen. Det tropiske år er hvor man følger solens årlige bevægelse på himmelen og den tid det tager for solen at bevæge sig langs ekliptika. Længden af det tropiske år skifter en smule fra år til år fordi nogen gang er jordens bevægelse omkring solen uregelmæssig. Men gennemsnittet er 365 dage, 5 timer, 48 minutter, og 45,18.740 sekunder.  Man plejer som regel bare at runde det op til 365 dage. 

(Rikke)

Solen:

Solen er en helt almindelig stjerne, og der er mange milliarder af dem, dog er solen meget vigtig for os, for uden den, ville vi ikke kunne leve på jorden.

Solen er centrum i solsystemet og hvis vi ikke havde nogen Sol ville vi ikke kunne overleve, da Jorden ville fryse til is.

Uden Solen, ville jorden se helt anderledes ud, da Solen driver årstiderne, havstrømme, vejret

og klimaet her på Jorden.

Solen er også den eneste stjerne, som man kan studere tæt på.

Temperaturerne i Solens kerne når helt op på 15,5 millioner grader. Selvom dens overflade kun er 5500 grader, er det stadig så varmt at alt stof vil fordampe og blive til gas. Heldigvis er vi 150 millioner km fra Solen. Da solen blev dannet for over 4½ milliard år siden, faldt en stor gas sky fra galaksen sammen og dannede en gruppe stjerner. Solen indeholder mere en 99% af solsystemets samlede masse.

Månen:

Månen er Jordens eneste måne og den er den femte største naturlige satellit i solsystemet. Månens størrelse i forhold til Jorden gør den til den relativt største måne der omkredser en planet. Afstanden mellem centrum af Jorden, og af Månen er gennemsnitligt 384.405km, hvilket er ca. 30 gange Jordens diameter. Månen er det eneste himmel legeme, som mennesker er rejst til, og har landet på. 

(Kira)

Energi

Mekanisk energi's formler

Mekanisk energi defineres som summen af potentiel og kinetisk energi:

Emek = Epot + Ekin

  

Man kan også udregne mekanisk energi med formlen Emek:

1/2*m*v^2*g*h*m

Her kan man læse yderligere om tyngdekraft:

http://www.rumrejsen.dk/Deror-faldet-aebler-til-jorden.aspx

Forskel på Potentiel energi og Kinetisk energi

Potentiel energi er at have mulighed for at få energi.

Kinetisk energi er bevægelses energi.

Forskellen på de to er at potentiel energi er stillestående i forhold til  kinetisk energi, som er i bevægelse.

F.eks. Hvis man har et bjerg. På toppen af bjerget er det potentiel, fordi den står stille. På vej ned af bjerget er det kinetisk energi da det er i bevægelse, og når det lander på jorden er der ikke mere mekanisk energi, da alt energi bliver omdannet til lyd og varme, altså starten på en ny energikæde.

Forskellen på tyngdekraft og tyngde acceleration

Tyngdekraft er noget der er overalt på jorden, det er den kraft som gør at objekter som f.eks. en bold falder til jorden igen hvis man kaster den op i luften.
Tyngdekraft loven: F=m*g (hvor F=tyngdekraft , m=masse , g=tyngdeacceleration.)

Eksempel på tyngdeacceleration: Hvis man slipper et objekt ned fra en vis højde vil det falde hurtigere og hurtigere jo højere man slipper det fra, men tyngdeaccelerationen vil forblive den samme, uanset hvor højt det falder fra. (9,81 m/s²)
Defination af acceleration = ændring af hastighed pr. tid.

Energi

Energi bevarelse

Den samlede energi i et isoleret syer konstant. Det vil sige at, hvis man F.eks. tager en termokande og fylder den op med varmt vand, og venter i et minut, og derefter mærker, så er der ikke sket den store forskel på temperaturen, da vandet er isoleret i termokanden hvilket gør at man bevarer næsten alt energien. Hvis man derimod hælder varmt vand op i en plastikkop og venter i et minut, og derefter mærker, er det tydeligt at vandet bliver hurtigere koldt, da det ikke er isoleret i en plastikkop.

At noget er isoleret, betyder at man holder engergien inde.

Energi kan ikke opstå eller forsvinde af sig selv, men man kan i mange tilfælde lave energi om til en anden form for energi og på den måde er den samlede energi altid bevaret.

Der er altid lige meget energi i verden, men noget energi er bedre for os mennesker at bruge, end andet. F.eks. er 1 kg. Joule i vand dårligere, end 1 kg. Joule benzin.

Enheder (Joule, Effekt):

Effekt:

Er energi pr. tid. Det er en energi som skabes eller forbruges pr. tidsenhed og som bliver målt i Watt. Energiproduktion eller energiforbrug pr. sekund. Måles i J/s = W

Joule:

Joule er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Formlen er: J=kg*m²/s²=N*m=Pa*m³=W*S

- Joule er noget vi har, effekt er når vi bruger det vi har -

Nytteværdi:

Udtrykket nytteværdi er den ydelse man får ud af en genstand. For eksempel kan man udregne nytteværdi på en elkedel.  Alle elkedlers nytteværdi er ikke nødvendigvis den samme, det går an på meget, men det er selvfølgelig bedst at have en elkedel med en høj nytteværdi, fordi jo højere nytteværdi den har jo hurtigere varmes vandet op til en høj temperatur.

Hvis man for eksempel har en elkedel med en nytteværdi på 70% er der 30% der går til spilde.

Energi typer

Energi spiller en afgørende rolle vores dagligdag og i samfundet. Energi findes i en række forskellige typer. Der er strålingsenergi som kommer fra solen, som planterne på Jorden benytter i fotosyntese og omsætter til kemisk energi. Man kan også tilføre sig selv kemisk energi eller for eksempel sin bil, blot ved at hælde benzin på bilen eller spise fastfood. Vi bruger også termisk energi når vi opvarmer vores huse og vand, og når vi bruger elektriske apparater så kræver det elektrisk energi for at virke. Kerneenergi bliver udnyttet i atombomber og kernekraftværker. Energi kan hverken opstå eller forsvinde, og der er stadig ligeså meget energi i dag som der var for mange 1000 år siden.

Effekt:

Er energi pr. tid. Det er en energi som skabes eller forbruges pr. tidsenhed og som bliver målt i Watt. Energiproduktion eller energiforbrug pr. sekund. Måles i J/s = W

Energibegrebet spiller en væsentlig rolle til beskrivelse af fænomener inden for alle fysikkens discipliner. Men det er svært at definerer selve energibegrebet, da der findes mange former for energi i forbindelse med fysik.

Der er kinetiskenergi, varmeenergi, termiskenergi, mekaniskenergi, elektriskenergi, kemiskenergi, elektromagentisk strålingsnergi, kerneenergi, varmefylde.