Energi

Energi bevarelse

Den samlede energi i et isoleret syer konstant. Det vil sige at, hvis man F.eks. tager en termokande og fylder den op med varmt vand, og venter i et minut, og derefter mærker, så er der ikke sket den store forskel på temperaturen, da vandet er isoleret i termokanden hvilket gør at man bevarer næsten alt energien. Hvis man derimod hælder varmt vand op i en plastikkop og venter i et minut, og derefter mærker, er det tydeligt at vandet bliver hurtigere koldt, da det ikke er isoleret i en plastikkop.

At noget er isoleret, betyder at man holder engergien inde.

Energi kan ikke opstå eller forsvinde af sig selv, men man kan i mange tilfælde lave energi om til en anden form for energi og på den måde er den samlede energi altid bevaret.

Der er altid lige meget energi i verden, men noget energi er bedre for os mennesker at bruge, end andet. F.eks. er 1 kg. Joule i vand dårligere, end 1 kg. Joule benzin.

Enheder (Joule, Effekt):

Effekt:

Er energi pr. tid. Det er en energi som skabes eller forbruges pr. tidsenhed og som bliver målt i Watt. Energiproduktion eller energiforbrug pr. sekund. Måles i J/s = W

Joule:

Joule er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Formlen er: J=kg*m²/s²=N*m=Pa*m³=W*S

- Joule er noget vi har, effekt er når vi bruger det vi har -

Nytteværdi:

Udtrykket nytteværdi er den ydelse man får ud af en genstand. For eksempel kan man udregne nytteværdi på en elkedel.  Alle elkedlers nytteværdi er ikke nødvendigvis den samme, det går an på meget, men det er selvfølgelig bedst at have en elkedel med en høj nytteværdi, fordi jo højere nytteværdi den har jo hurtigere varmes vandet op til en høj temperatur.

Hvis man for eksempel har en elkedel med en nytteværdi på 70% er der 30% der går til spilde.

Energi typer

Energi spiller en afgørende rolle vores dagligdag og i samfundet. Energi findes i en række forskellige typer. Der er strålingsenergi som kommer fra solen, som planterne på Jorden benytter i fotosyntese og omsætter til kemisk energi. Man kan også tilføre sig selv kemisk energi eller for eksempel sin bil, blot ved at hælde benzin på bilen eller spise fastfood. Vi bruger også termisk energi når vi opvarmer vores huse og vand, og når vi bruger elektriske apparater så kræver det elektrisk energi for at virke. Kerneenergi bliver udnyttet i atombomber og kernekraftværker. Energi kan hverken opstå eller forsvinde, og der er stadig ligeså meget energi i dag som der var for mange 1000 år siden.

Effekt:

Er energi pr. tid. Det er en energi som skabes eller forbruges pr. tidsenhed og som bliver målt i Watt. Energiproduktion eller energiforbrug pr. sekund. Måles i J/s = W

Energibegrebet spiller en væsentlig rolle til beskrivelse af fænomener inden for alle fysikkens discipliner. Men det er svært at definerer selve energibegrebet, da der findes mange former for energi i forbindelse med fysik.

Der er kinetiskenergi, varmeenergi, termiskenergi, mekaniskenergi, elektriskenergi, kemiskenergi, elektromagentisk strålingsnergi, kerneenergi, varmefylde.